Canadas premierminister, Justin Trudeau, oplyser søndag, at der vil blive afholdt et tidligt parlamentsvalg i landet 20. september.
Premierministeren siger, at han har brug for et nyt mandat til at styre landet ud af pandemien.
Trudeau og Det Liberale Parti er ellers lykkedes med at få godkendt en finanslov, støttepakker under pandemien og anden afgørende lovgivning over det seneste år.
Det er sket, på trods af Trudeau i spidsen for en mindretalsregering er afhængig af andre partier for at opnå flertal for sin politik.
– Canadierne må beslutte, hvordan vi skal afslutte kampen mod covid-19 og genopbygge landet til det bedre. Det gælder både i forhold til at færdiggøre arbejdet med vacciner og at støtte folk indtil afslutningen af krisen, siger Trudeau på et pressemøde.
Trudeau har været premierminister siden 2015.
/ritzau/AFP











