En brand i et stort ammunitionslager, der tilhører Indiens hær, har kostet adskillige mennesker livet.
Ilden er brudt ud på et lager, der ligger i Pulgaon i det centrale Indien, rapporterer The Times of India på sin hjemmeside.
17 personer skulle have mistet livet, mens 19 andre er kommet til skade, lyder det fra unavngivne kilder i forsvarsministeriet.
Nyhedsbureauet Press Trust of India skriver ifølge AFP, at de 17 dræbte var soldater.
Tusindvis af familier er blevet evakueret fra området.
Der er ikke umiddelbart meldinger om årsagen til branden.
/ritzau/