50 procent af danskerne er nu færdigvaccinerede

    Danmark runder en milepæl i udrulningen af vaccinerne imod covid-19. Nu er halvdelen af danskerne nemlig færdigvaccinerede.

    Søndag er 50 procent af den danske befolkning færdigvaccineret imod covid-19. Det betyder, at 2.939.901 borgere er færdige med deres vaccination.

    Det skriver Sundhedsministeriet på Twitter.

    Ministeriet oplyser også, at for borgere 16 år og opefter, som var dem, der først fik tilbuddet om vaccinen, er 60,78 procent færdigvaccinerede.

    /ritzau/