Togtrafikken står stille ved Københavns Hovedbanegård

    Regional- og fjerntog holder tirsdag morgen stille omkring Københavns Hovedbanegård på grund af problemer med et arbejdskøretøj.

    Det oplyser DSB i et tweet, der er lagt ud på det sociale medie klokken 06.07.

    S-togtrafikken er ikke påvirket og kører normalt.

    – Et arbejdskøretøj er gået i stå ved København H, og vi mangler kørestrøm. Derfor holder togene i øjeblikket stille omkring København H, skriver DSB.

    DSB oplyser ikke noget om, hvornår togtrafikken igen ventes at være normal.

    /ritzau/