Flere danskere foretrækker at leje sommerhuse i Danmark, når ferien trænger på.
Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Dermed fortsætter tendensen, som man så sidste år, der var første sommer under coronapandemien.
I juni foretog danske sommergæster 1,8 millioner overnatninger i lejede feriehuse.
Det er en stigning på fire procent i forhold til samme måned sidste år.
Antallet af danske overnatninger gik frem med en procent i forhold til juni sidste år, og tallet ligger dermed på et højere niveau, end før coronapandemien ramte.
Samtidig har flere overnattende gæster også valgt at kigge frem og booke overnatninger i danske feriehuse.
Ved udgangen af juni var der booket 384.700 husuger for resten af året, hvilket er en stigning på to procent i forhold til samme periode sidste år.
Blandt disse bookinger er der seks procent flere danske bookinger, mens de tyske bookinger er på samme niveau som normalt.
Tallene er baseret på indberetninger fra Feriehusudlejernes Brancheforenings medlemmer.
/ritzau/











