Biden lover Merkel snarlig melding om rejseforbud fra EU

    USA er i øjeblikket i gang med at undersøge, hvornår landet kan løfte de restriktioner, der forbyder de fleste udlændinge at rejse til USA fra Europa.

    Det siger præsident Joe Biden torsdag under et møde med Tysklands kansler, Angela Merkel, efter at den tyske leder tog problemstillingen op.

    – Processen er i gang, siger Biden.

    Han tilføjer, at han formentlig vil kunne give et svar om, hvornår restriktionerne kan blive løftet “i løbet af de næste dage”.

    – Jeg venter stadig på at høre fra vores coronahold omkring, hvornår det bør ske, siger præsidenten.

    Angela Merkel er den første europæiske leder til at besøge Joe Biden i Det Hvide Hus, siden han blev indsat som præsident i januar.

    Besøget i USA ventes samtidig at blive Merkels sidste som Tysklands kansler, da hun som bekendt planlægger at trække sig tilbage som regeringsleder efter landets parlamentsvalg i september.

    /ritzau/Reuters