Kontakttallet for coronavirus stiger til 1,3, hvilket vidner om en stigende epidemi. Det oplyser Sundhedsministeriet på Twitter. I sidste uge blev tallet opgjort til 1,2.
– Ændret testadfærd giver større usikkerhed om tallet. Alle opfordres til at følge de smittereducerende forholdsregler og at lade sig vaccinere. Myndighederne følger udviklingen tæt, skriver ministeriet.
Når kontakttallet – der tidligere var kendt som smittetrykket – er på 1,3, vil det sige, at 10 smittede i gennemsnit vurderes at smitte 13 andre. Det indikerer, at epidemien er væksten.
Tallet siger til gengæld ingenting om, hvor mange smittetilfælde der er ude i samfundet.
Kontakttallet beregnes ved at se på smittesituationen for halvanden uge siden.
/ritzau/











