Efter mange måneders fravær er passagerne i stigende grad begyndt at vende tilbage til flyselskaberne.
Det ses blandt andet hos det skandinaviske flyselskab SAS, der i juni har fløjet med mere end 600.000 passagerer. Det viser selskabets egne trafiktal.
Helt præcist har SAS fløjet med 609.000 passagerer i juni. Det er en stigning på 86 procent i forhold til juni sidste år, som var stærkt påvirket af udbruddet af coronavirus i form af rejserestriktioner og mindre rejselyst.
/ritzau/











