Djokovic nærmer sig rekord med endnu en sejr i Wimbledon

    Den serbiske tennisstjerne Novak Djokovic er videre til semifinalen i Wimbledon efter sejr i tre sæt over ungarske Marton Fucsovics.

    Verdensetteren vandt 6-3, 6-4, 6-4 og har dermed fortsat kurs mod sin grand slam-titel nummer 20 i karrieren.

    Vinder Djokovic årets Wimbledon, tangerer han rekorden for flest grand slam-titler. I øjeblikket topper Roger Federer og Rafael Nadal med 20 triumfer hver.

    Federer, der har vundet Wimbledon otte gange i karrieren, er fortsat med i London-turneringen, hvor der spilles på græs.

    Djokovic møder i semifinalen russiske Karen Khachanov eller Denis Shapovalov fra Canada.

    Federer spiller sin kvartfinale senere onsdag.

    /ritzau/