USA har søndag aften lokal tid foretaget flere luftangreb mod iransk-støttede militsgrupper i Irak og Syrien.
Det oplyser det amerikanske militær i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Ifølge militæret er det sket som modsvar på droneangreb mod amerikanske faciliteter og ansatte i Irak.
USA’s militær oplyser i udtalelsen, at det har angrebet operative poster og våbendepoter to forskellige steder i Syrien og et sted i Irak. Militæret oplyser ikke, om nogen formodes at være blevet dræbt eller såret i angrebene.
Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder, SOHR, siger mandag ifølge nyhedsbureauet AFP, at mindst fem medlemmer af en irakisk milits støttet af Iran har mistet livet i angrebene, og at adskillige andre er såret.
Syriens statslige nyhedsbureau Sana melder ifølge AFP, at et barn også er blevet dræbt. Ingen af delene er blevet bekræftet af USA.
Søndagens luftangreb er blevet udført efter ordre fra præsident Joe Biden. Det er anden gang, at han har beordret gengældelsesangreb mod iransk-støttede militsgrupper i området, siden han blev indsat som præsident for fem måneder siden.
Sidste gang, det skete, var i februar. Her beordrede Biden begrænsede luftangreb mod et enkelt mål i Syrien som modsvar på flere raketangreb i Irak.
Dengang blev to amerikanere og en brite dræbt i et raketangreb på en militærbase nord for Iraks hovedstad, Bagdad. Derudover blev 14 såret.
– Præsident Biden har tidligere gjort det klart, at han vil gøre, hvad han kan, for at beskytte amerikansk militærpersonel, hvilket aftenens luftangreb også viser, siger Pentagon i en udtalelse søndag.
Bygningerne, der blev ramt i søndagens luftangreb, blev ifølge USA’s forsvarsministerium brugt af militserne Kataib Hizbollah og Kataib Sayyid al-Shuhada.
Begge militser er allierede med Iran.
Flere amerikanske embedsfolk mener ifølge Reuters, at Iran står bag en stigning i stadigt mere sofistikerede drone- og raketangreb mod amerikansk militærpersonel i Irak af lokale militsgrupper.
Angrebene viser ifølge kritikere af præsident Biden, at Iran ikke er til at stole på, og at landet aldrig vil acceptere USA’s militære tilstedeværelse i Irak og Syrien.
Bidens administration kigger i øjeblikket på at genforhandle en atomnedrustningsaftale med Iran fra 2015, som Donald Trump trak USA ud af i 2018.
/ritzau/
