Rusland har affyret varselsskud mod den britiske destroyer “Defender” i Sortehavet.
Det bekræfter det russiske forsvarsministerium over for nyhedsbureauet Interfax.
Et russisk kampfly kastede også bomber på ruten, som skibet fra den britiske flåde fulgte.
Ifølge det russiske indenrigsministerium var den britiske destroyer sejlet op til tre kilometer ind på russisk område.
Det fremgår ikke, hvorfor det russiske forsvar fandt det nødvendigt at åbne ild.
/ritzau/Reuters











