Fra mandag den 28. juni vil det ikke længere være obligatorisk at bære mundbind udendørs i såkaldte hvide områder i Italien.
Det oplyser den italienske sundhedsminister, Roberto Speranza, sent mandag aften på Facebook.
Ophævelsen af mundbindskravet gælder i de italienske regioner, der er markeret som “hvide” i Italiens system for, hvor hurtigt coronavirusset spredes.
Det betyder, at kravet om at bære mundbind vil ophøre mandag i samtlige italienske regioner med undtagelse af den lille region Valle d’Aosta i den nordvestlige del af landet.
/ritzau/AFP











