13 personer er såret under skudepisode i Texas

    Mindst 13 personer er såret under en skudepisode i den centrale del af Austin, Texas, lørdag.

    Det oplyser politiet i Austin.

    To af de tilskadekomne er i kritisk tilstand, oplyser politiet i en pressemeddelelse.

    – Jeg kan ikke sige, at der ikke er yderligere fare på færde, fordi den formodede gerningsmand stadig ikke er anholdt, siger afdelingschef i politiet Joseph Chacon.

    Politiet opfordrer borgere til at holde sig væk fra området, hvor skudepisoden er fundet sted natten til lørdag lokal tid.

    Årsagen til skudepisoden er ifølge afdelingslederen i politiet endnu ukendt.

    – Det står ikke klart, hvad der satte det i gang. Men for en sikkerheds skyld har vi underrettet FBI’s terrortaskforce, siger han.

    /ritzau/Reuters