Brand i bygning midt i Odense skaber røg

    Der er fredag morgen opstået brand i et tag i en ejendom midt i Odense.

    Det oplyser vagtchefen ved Fyns Politi Kenneth Taanquist, der fortæller, at politiet fik anmeldelsen klokken 09.45.

    Politiet har afspærret et område omkring branden, der er i en bygning i Asylgade. Brandvæsenet arbejder med slukningen.

    Der er ikke nogen personer, som er i fare, men ilden afgiver røg, som man skal holde sig fra. Man skal lukke vinduer og døre samt slukke for ventilation, hvis man befinder sig i røgfanen.

    Der er tale om almindelig røg fra en tagkonstruktion, men som politiet skriver, er al røg usundt.

    /ritzau/