Ifølge avisen B.T. har Statens Serum Institut forud for en forhandling onsdag om genåbning advaret politikerne mod at fjerne brugen af mundbind og coronapas fuldstændigt.
– SSI advarer desuden kraftigt mod at fjerne brugen af mundbind og coronapas, som flere partier ellers er klar til, skriver B.T., der er i besiddelse af SSI’s notat.
Notatet indeholder ifølge både TV2 og B.T. også en vurdering af, at coronaepidemien vurderes at være i vækst, men at smittekurven forventes at knække i slutningen af juni.
Ifølge TV2 står der i notatet:
– I modelberegningerne falder antallet af daglige nye smittede kraftigt fra slut juni.
/ritzau/











