Kampklædt politi rykker ud til mystisk aktion i Esbjerg

    Politiet er fredag middag til stede med adskillige kampklædte betjente i Kongensgade i det centrale Esbjerg.

    Syd- og Sønderjyllands Politi ønsker ikke at fortælle, hvorfor politiet er sendt ud til stedet.

    I et opslag på Twitter afviser politikredsen, at der skulle være tale om en bombetrussel.

    – Bekymrede borgere spørger, om der er tale om en bombetrussel. Det kan vi afkræfte, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi.

    Politiet rykkede ud til Kongensgade fredag formiddag på baggrund af en anmeldelse, der blev indgivet klokken 09.27.

    /ritzau/