Folketinget har tirsdag givet støtte til, at Danmarks grænser kan udvides med et areal svarende til Jylland. Det oplyser Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.
Det er en ny aftale med Island og Norge om området nord for Færøerne, som betyder, at de danske grænser på kontinentalsoklen kan udvides med 27.000 kvadratmeter.
Aftalen er ifølge udenrigsminister Jeppe Kofod (S) et skoleeksempel på internationalt samarbejde:
– I en tid med stigende stormagtsinteresser kan vi godt være stolte over, at de nordiske lande og Rigsfællesskabet her går forrest og viser, at diplomati er vejen frem, siger han i meddelelsen.
/ritzau/











