Det seneste døgn er der registreret yderligere 794 smittede med coronavirus, oplyser Statens Serum Institut mandag.
Det er fjerde dag i træk, at smittetallet er under 1000.
Antallet af indlagte stiger med 5 til 148. Der er ét nyt dødsfald.
De smittede er fundet på baggrund af 139.159 PCR-prøver.
Det betyder, at andelen af smittede blandt de testede – den såkaldte positivprocent – er 0,57. Det er et lille fald i forhold til dagen før.
/ritzau/











