Udenrigsministeriet fraråder rejser til Israel grundet uro

    En eskalerende konflikt mellem Israel og militante palæstinensere i Gaza får nu Udenrigsministeriet i Danmark til at skærpe rejsevejledningerne til områderne.

    Således frarådes alle ikke-nødvendige rejser på grund af sikkerhedssituationen til Israel og Vestbredden.

    Det skriver Udenrigsministeriets Borgerservice på Twitter.

    I forvejen frarådes alle ikke-nødvendige rejser til Israel og Vestbredden på grund af coronasituationen.

    – Men sikkerhedsrisici er nu så alvorlige, at særskilt advarsel er nødvendig, skriver udenrigsminister Jeppe Kofod (S) på Twitter.

    Alle rejser til Gaza frarådes allerede.

    /ritzau/