Britiske myndigheder: Indisk coronavariant smitter mere

    Den indiske coronavariant er mere smitsom end den britiske. Vacciner virker dog mod den, siger den britiske regerings medicinske toprådgiver, Chris Whitty, ifølge Reuters.

    – Vi føler os nu sikre på, at denne variant er mere smitsom end B117 (den britiske virusvariant, red.). Nu bliver spørgsmålet over de næste to til tre uger, om den er en lille smule mere smitsom eller meget mere smitsom, siger han.

    Den britiske coronavariant er den, der i øjeblikket er dominerende i Danmark, hvor der indtil videre er registreret få tilfælde af den indiske variant.

    /ritzau/