En mand er torsdag aften blevet stukket med kniv i Roskilde.
Politiet er til stede og har startet en efterforskning på Astervej, hvor hændelsen skulle være fundet sted.
Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.
To gerningsmænd, der beskrives som cirka 20-årige udlændinge, er ifølge politiet kørt fra stedet på knallert.
Den forurettedes tilstand er endnu ukendt, skriver politiet.
Politiet oplyser ikke noget om, hvor gammel manden er.
/ritzau/











