30-årige Kasper Weilby er blevet idømt 12 års fængsel for drabet på en kvinde i en lejlighed på Amager.
Det skriver eb.dk. Østre Landsrets dom er en stadfæstelse af byrettens afgørelse.
Betina Emilie Jensen blev en nat i november 2014 stukket med over 20 knivstik. Kasper Weilby har hævdet, at det var selvforsvar.
Kvinden havde nemlig været danmarksmester i thaiboksning. Hun slog ham adskillige gange på badeværelset i lejligheden på Amager, har manden hævdet.
– Jeg råber “stop eller jeg trækker kniven”, har den tiltalte sagt. Derefter stak han ifølge eget udsagn 15 gange “op i luften.”
Manden løb ind i stuen, hvor han ifølge eget udsagn var rødglødende af raseri, og gik så tilbage til badeværelset, hvor han fortsatte med at stikke offeret.
Derfor har han erkendt sig skyldig i grov vold.
/ritzau/