Borgerne får mulighed for at vælge, om de vil have en vaccine fra enten AstraZeneca eller Johnson & Johnson, selv om de er taget ud af det officielle vaccinationsprogram.
Det er et flertal i Folketinget blevet enige om efter et møde mandag.
Det betyder, at borgere selv får mulighed for, om de vil vælge en vaccine, der indgår i vaccinationsprogrammet, eller en, der ikke gør.
Forventningen er, at man kan begynde den frivillige ordning i maj, siger sundhedsordførerne Per Larsen (K) og Liselott Blixt (DF) efter et møde.
/ritzau/











