Nøgleelementer i Tysklands klimalov fra 2019 er forfatningsstridige.
Det har landets højesteret afgjort torsdag.
Højesteret giver regeringen indtil slutningen af næste år til yderligere at stramme loven.
Ifølge højesteret er den vedtagne klimalov utilstrækkelig. Den sørger ikke i tilstrækkelig grad for yderligere mindskning i udledningen af CO2 fra 2031.
Afgørelsen markerer en delvis succes for flere miljøaktivister og -organisationer. De har sagsøgt den tyske regering for at få implementeret klarere tiltag for at bekæmpe klimaforandringer.
Dommerne siger, at klimaloven er i strid med sagsøgernes rettigheder, hvoraf flere er meget unge, skriver nyhedsbureauet dpa.
/ritzau/Reuters











