– Du skal ikke være dommer i den her sag. Jeg kræver en ny dommer og to nye anklagere, ikke sådan nogle bøssekarle, siger den 31-årige MR, da han eskorteres ud fra retssalen af politifolk.
I Københavns Byret er han sammen med tre andre mænd tiltalt for medvirken til Omar el-Husseins angreb på synagogen i Krystalgade i indre København, hvor vagten Dan Uzan blev dræbt.
Onsdag er den det 23-årige IA, som afgiver forklaring. MR har gentagende gange afbrudt retsmødet, og det er ikke først gange, han må overvære et retsmøde i et tilstødende lokale.
De fire mænd er anklaget for at have haft så tæt kontakt til el-Hussein i timerne mellem angrebene mod Krudttønden på Østerbro og synagogen i Krystalgade, at de ifølge anklagemyndigheden har medvirket til el-Husseins ugerninger ved synagogen.
Sagen begyndte i marts. Bevisførelsen i sagen er ganske omfattende, og der forventes først at falde dom i slutningen af september. Alle fire mænd nægter sig skyldige i den alvorlige anklage.
/ritzau/