Den franske stat vil øge dets aktiebeholdning i luftfartsselskabet Air France til næsten 30 procent og blive den største aktionær med næsten 30 procent.
Det kan ske i henhold til en statsfinansieret hjælpepakke til fire milliarder euro (tæt ved 30 milliarder kroner) i forbindelse med covid-19 pandemien, siger den franske finansminister, Bruno Le Maire, tirsdag.
Planen, som er godkendt af EU-Kommissionen, skal hindre et sammenbrud i passagertrafikken under pandemien.
EU-Kommissionen, som overvåger, at der ikke sker konkurrenceforvridning gennem statslige indgreb, siger, at Air France vil give afkald på omkring 18 slots i Orly-lufthavnen i Paris for at sikre fair konkurrence. Slots er flyvetilladelser i en lufthavn per tidsenhed (ti minutter).
– Det giver konkurrerende luftfartsselskaber chancen for at optrappe deres aktiviteter i denne lufthavn, hvilket sikrer retfærdige priser og øget valgfrihed for europæiske forbrugere, siger EU’s konkurrencekommissær, Margrethe Vestager.
/ritzau/AFP











