De to herrehåndboldklubber Århus Håndbold og Skanderborg Håndbold fusionerer, erfarer TV 2 Sport.
De to hold spiller videre på Skanderborgs licens, og Aarhus-klubben lukkes dermed i sin nuværende form.
Det betyder samtidig, at det nuværende Århus Håndbold, bliver tvangsnedrykket fra HTH Herreligaen.
Århus Håndbold har indkaldt til pressemøde klokken 14.00, hvor man vil afsløre planerne for fremtiden.
/ritzau/











