Arkivfoto
FUGLEBJERG: Man kan stjæle mange forskellige biler, men en flok biltyve besluttede sig natten til mandag for at stjæle en Hyundai….og blev taget.
I løbet af natten til mandag blev en Hyundai stjålet fra en adresse i Fuglebjerg.
Bilen blev efterlyst i politiets systemer, og i nat kort efter klokken 3 lagde en politipatrulje mærke til en Hyundai, der holdt på Stop 39 ved Slagelse, og som til forveksling lignede den stjålne bil.
Et nærmere tjek bekræftede dette, og I bilen sad der tre unge mænd på 17, 17 og 19 år fra hhv. Fuglebjerg, Skælskør og Slagelse.
De blev alle anholdt og sigtet for biltyveri.