Dansk speedwaykører ligger i koma efter skud-episode


    Den danske speedwaykører Kenni Larsen ligger i kunstig koma, efter at han torsdag blev ramt af et skud i hovedet.

    Det bekræfter forretningsfører i Kenni Larsens barndomsklub Munkebo, John Rask-Nielsen, over for Ritzau.

    Omstændighederne omkring ulykken er ukendte.

    27-årige Kenni Larsen var ved bevidsthed efter skud-episoden torsdag aften i det sydvestlige Odense.

    Han blev opereret torsdag aften og blev efterfølgende lagt i kunstigt koma.

    /ritzau/