Det er et centralt spørgsmål i et retssamfund, om længere straffe har betydning for, om dømte forbrydere vender tilbage til kriminalitet.
En rapport udarbejdet af Justitsministeriet, som er sendt til Folketingets retsudvalg, konkluderer, at strengere straffe hverken har en positiv eller negativ effekt på risikoen for fortsat kriminalitet.
– Hovedkonklusionen er, at de længere straffe for simpel vold, alvorligere vold, voldtægt og uagtsomt manddrab i forbindelse med færdselsuheld ikke kan påvises have at forårsaget en – hverken positiv eller negativ – effekt på de dømtes recidivrisiko.
Med recidivrisiko menes der risikoen for tilbagefald til ny kriminalitet, som i rapporten er sat til to år efter løsladelse.
Resultaterne stemmer overens med store dele af den internationale forskning på området, lyder det i rapporten, som er udarbejdet i februar og ser tilbage på de strafskærpelser, der blev indført i 2002.
En begrænset øgning af længden på straffe har heller ikke afgørende betydning for, om kriminelle får tilbagefald.
Som eksempel bruges det, at det ikke har betydning, at strafferammen er 12 dage for simpel vold og 28 dage for alvorligere vold.
Der kan være flere formål med at straffe og med at skærpe straffene ifølge rapporten, såsom et ønske om at tilgodese ofret:
– Såsom en generel påvirkning af kriminalitetsniveauet i samfundet, et ønske om bedre at tilgodese ofret eller at skabe en bedre balance mellem strafudmålingen for forskellige former for kriminalitet, eksempelvis personfarlige forbrydelser i forhold til ejendomsforbrydelser.
/ritzau/
