Arkivfoto
HERLEV: Et advarende dyt fra en kvindelig bilist var nok til at få en mand til at tænde helt af, mandag eftermiddag.
Mandag kl. 13.10 blev det anmeldt, at flere personer havde følt sig truet, da en 37-årig mand fra Sverige havde været aggressiv og angiveligt truet dem med et oversavet jagtgevær.
Episoden fandt sted på en tankstation på Mileparken i Herlev.
Politiet ankom kort tid efter, hvor en kvinde forklarede, at hun havde dyttet af en mand, som var ved at bakke ind i hendes bil, hvorefter manden var blevet vred og aggressiv og angivelig havde taget et oversavet jagtgevær ud af sin bil.
Vidnet skyndte sig væk fra stedet, hvorefter manden kørte efter hende i høj fart, men pludselig drejede i en anden retning.
Politiet fandt senere frem til manden, som blev sigtet for trusler på livet. Det viste sig dog at der var tale om et splattergevær og ikke et oversavet jagtgevær – Københavns Vestegns Politi arbejder videre på sagen.