HØRSHOLM: Tirsdag formiddag var en 63-årig kvinde fra Hørsholm offer for et klassisk tricktyveri.
Tirsdag kl. 11.52 anmeldte en 63-årig kvinde fra Hørsholm et tricktyveri, begået mod hende på en P-plads på Ådalsparkvej.
Kvinden havde handlet i et supermarked på Ådalsparkvej, og netop sat sig ind i bilen da en kvinde i en bil kørte op på siden af den 63-årige og bad om hjælp til at finde et hospital.
Den venlige 63-årige kvinde steg ud af sin bil, og gik hen til kvinden for at hjælpe hende på vej.
Mens den 63-årige guider kvinden mod hospitalet, har en mand stjålet flere kredit kort fra den 63-årige’s taske, der stod i bilen.
Efterfølgende var der hævet et ikke nærmere specificeret kontant beløb på kortene.
Både den spørgende kvinde og manden som stjal kreditkortene var tidligere set i supermarkedet, hvor den 63-årige kvinde havde handlet ind..
Gerningsmændene beskrives som:
A: Kvinde, Østeuropæisk af udseende, 30-40 år, ca. 170 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hårfarve: Blond, Hårlængde: Langt, Yderligere kendetegn: Meget lange sorte negle, Talte: Fremmedsprog.
B: Mand, Sydeuropæisk af udseende, 40-45 år, ca. 175 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hårfarve: Brun, Hårlængde: Kort, Iført: Skjorte
De var kørende i en rød Renault Clio Hatchback, men intet om registreringsnummer.