Traktor væltede – mand dræbt i arbejdsulykke nær Skive

    En mand er torsdag aften afgået ved døden i en arbejdsulykke nær Håsum vest for Skive.

    Det fortæller vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi Carsten Henriksen. Han oplyser, at politiet modtog meldingen klokken 18.51.

    Ulykken skete, da manden i en traktor forsøgte at trække en lastbil fri.

    – Man har forsøgt at trække en lastbil fri med en traktor. I den forbindelse er traktoren væltet, og føreren af den er kommet i klemme under den.

    – Han er afgået ved døden, siger Carsten Henriksen.

    Politiet er torsdag aften ved at underrette mandens pårørende.

    Da der er tale en arbejdsulykke, er Arbejdstilsynet blevet underrettet.

    /ritzau/