Aktive købere gav dobbelt så lang minkauktion som planlagt

    Der var stor efterspørgsel på minkskind på årets februar-auktion.

    Auktionen skulle egentlig kun vare tre dage, men den endte med at vare dobbelt så længe på grund af meget aktive købere.

    Det oplyser pelsauktionshuset Kopenhagen Fur i en pressemeddelelse.

    Gennemsnitsprisen på danske minkskind nåede 284 kroner på auktionen. Det er 79 procent mere end de sammenlignelige varer i september 2020.

    Ifølge administrerende direktør Jesper Lauge Christensen er pelsbranchen præget af store udsving.

    Nu er produktionen faldet på verdensplan, og at udbuddet er kommet under den globale efterspørgsel.

    – Der har tilmed været en meget stærk detailsæson i Asien og i Nordamerika og i dele af Europa, så pelsfabrikanterne oplever stigende efterspørgsel fra forbrugerne og færre skind på markedet, siger han i meddelelsen.

    Han peger på, at lukningen af dansk minkavl har vært med til at løfte priserne.

    De vil formentlig blive endnu højere, når de sidste danske skind af høj kvalitet sælges i år og næste år.

    – Vi har en unik vare på hylderne, som nu desværre ikke længere produceres, siger Jesper Lauge Christensen.

    Der er planlagt fire auktioner med minkskind hos Kopenhagen Fur i år. Den næste afholdes 20. til 26. april.

    /ritzau/