Afgangselever kan vende tilbage i Nord- og Vestjylland

    Fra på mandag kan afgangselever i grundskoler og på ungdomsuddannelser og voksenuddannelser i Nordjylland og Vestjylland vende tilbage efter den seneste tids aftagende smitte med coronavirus.

    Det oplyser justitsminister Nick Hækkerup (S) onsdag ved et doorstep på Christiansborg.

    De pågældende elever vender tilbage med 50 procents fremmøde, hvilket vil sige hver anden uge.

    Det er en forudsætning, at eleverne lader sig teste to gange om ugen.

    Efterskoler i de to områder åbner ligeledes fra mandag med fuldt fremmøde

    På Bornholm, hvor smitten har været meget lav, bliver der åbnet for alle klassetrin i grundskolen, og efterskoler åbner ligeledes.

    /ritzau/