Digteren Yahya Hassan, der er sigtet for grov vold og ulovlig våbenbesiddelse efter en skudepisode i Aarhus, fik tirsdag forlænget sin varetægtsfængsling med fire uger.
Det oplyser anklager Torben Thygesen.
Forlængelsen af hans fængsling kom i forbindelse med en såkaldt fristforlængelse ved Retten i Aarhus.
Her havde digterens advokat, Claus Bonnez, på forhånd bebudet, at Yahya Hassan ville protestere mod en yderligere fængsling.
Tirsdag i retten tog digteren og hans advokat ifølge anklager Torben Thygesen forbehold for at kære kendelsen om fængsling i yderligere fire uger.
/ritzau/