Danskerne middellevetid fortsætter med at stige. Den er nu 79,5 år for mænd og 83,6 år for kvinder, hvilket er 0,2 og 0,4 år mere end sidste år.
Det viser tal fra Danmarks Statistik (DST).
Coronaepidemien har altså ikke påvirket dødeligheden i et omfang, som har bremset de sidste manges års tendens med stigende middellevetid.
Nyfødte kan dog se frem til at blive væsentligt ældre end den middellevetid, som DST har udregnet.
Det skyldes, at den udregnes ud fra alle de danskere, der er afgået ved døden de to foregående år. Udregningen forudsætter altså, at den samme dødelighed fortsætter – og det er ifølge DST ikke realistisk.
Dødeligheden er nemlig faldet de seneste mange, hvilket har givet har givet en stigning i middellevetiden.
– Fortsætter denne tendens, vil et gennemsnitligt barn født i 2021 blive væsentligt ældre end de middellevetider for 0-årige, som er udregnet, skriver DST.
Den stigende levealder stiller danskerne over for to valg, mener Brian Friis Helmer, privatøkonom i Arbejdernes Landsbank. Enten skal man spare mere op til pensionen eller blive længere på arbejdsmarkedet.
– Så det er vigtigt at huske at sikre sin opsparing, fordi sandsynligheden for, at man bliver 80 eller 90 år, er større end tidligere, så man ikke løber tør for penge, skriver han i en kommentar.
Han peger på, at det er godt at starte sin pensionsopsparing så tidligt som muligt.
Ifølge Mads Moberg Reumert, cheføkonom hos Danica Pension, sparer to ud af fem danskere ikke nok op til deres pension. Det betyder, at de ikke kan opretholde deres levestandard i de mange år på pension.
– Mange danskere kan altså risikere ikke at spare nok op til at opfylde de drømme og ønsker, de har, i forhold til hvornår de ønsker at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, skriver han i en kommentar.
/ritzau/
