Studie tyder på lavere coronasmitsomhed hos vaccinerede

    Selv om det er muligt at få coronavirus, når man er blevet vaccineret, tyder nyt studie på, at man er mindre smitsom.

    Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og dpa.

    650.000 sundhedsforsikrede personer havde fået to doser af Pfizer og BioNTechs vaccine, var 2897 personer blevet smittet med virusset.

    De smittede blev testet for mængden af virus i halsen og næsen, og det viste sig, at de havde fire gange færre viruspartikler end ikke-vaccinerede.

    Testene blev foretaget mindst 12 dage efter første vaccinedosis.

    Professor Clemens Wendtner, læge og ekspert på et hospital i München, kalder ifølge dpa studiet “en anledning til håb”, på trods af at det ikke er blevet fagfællebedømt.

    – Vaccinen BNT162b2 (Pfiser og Biontechs vaccine, red.) fører ikke kun til en individuel beskyttelse i forhold til covid-19. Men det kan også antages, at med tilstrækkelig vaccinering, kan der opnås en vis beskyttelse af befolkningen i form af en vaccinebaseret flokimmunitet, siger han ifølge dpa.

    Studiet har dog også en række begrænsninger, skriver Reuters.

    Dels er det ikke randomiseret – det vil sige, at deltagerne ikke er tilfældigt udvalgte.

    Derudover er virusmængden ikke blevet undersøgt over tid, og det er heller ikke blevet undersøgt, hvor mange en smittet gennemsnitligt gav virusset videre til, hvilket ville være den mest direkte måde at undersøge smitsomheden på.

    /ritzau/