Sur 14-årig brændte dyne af


    JÆGERSPRIS: Frederiksborg Brand & Redning rykkede lørdag eftermiddag ud til en brand på Nexus på Egelundsvej.

    En 14-årig dreng var noget utilfreds med at være på Nexus, hvor han er anbragt og for at understrege sin utilfredshed startede han en mindre brand på stedet.

    Frederiksborg Brand & Redning blev alarmeret kl. 14.20 om branden på Nexus, her brændte en pude og en dyne på stedet efter den 14-årige arrigtrold havde sat ild til tingene.

    Ilden var dog for længst slukket da brandbilerne nåede frem til stedet, idet personalet havde grebet ind og slukket ilden.