På fredag starter vinterferien for de fleste børnefamilier landet over, og det betyder også flere mennesker på stranden. Noget, der kan mærkes hos Vagtcentralen hos Dyrenes Beskyttelse.
I skoleferier oplever de, at telefonlinjerne kommer på overarbejde med opkald fra folk, der tror, at de har fundet en sæl i nød.
Men det betyder ikke nødvendigvis, at flere dyr har brug for hjælp, for sæler ligger ofte alene og slapper i vandkanten. Det skriver Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelelse.
Her opfordrer de til, at man kun ringer til Vagtcentralen 1812, hvis sælen har tydelige tegn på skader eller sygdom.











