En 16-årig dreng er blevet idømt otte års fængsel for at have dræbt en 18-årig mand under et masseslagsmål på en skaterbane i Gentofte sidste år. Han var bare 15 år, da han førte kniven.
Det sker ved Retten i Lyngby, hvor den 16-årige mandag blev kendt skyldig i drabet, efter at have stukket den 18-årige med en kniv to gange og desuden brændt ham på halsen med en strømpistol.
Der blev desuden givet fængselsstraffe til flere af de andre, der var involveret i slagsmålet.
En 18-årig mand er blevet idømt to års fængsel. En 19-årig og en 20-årig er begge blevet idømt et års fængsel, og begge har fået en advarsel om udvisning.
Endnu en 18-årig mand er blevet idømt et års fængsel.
/ritzau/











