En 29-årig person er blevet stukket med en kniv i maven i Esbjerg.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi, der fik anmeldelsen torsdag morgen klokken 08.40.
Offeret er blevet indlagt på sygehuset, oplyser politiet. Flere personer er anholdt.
– I forbindelse med knivstikkeri arbejder politiet i øjeblikket i området omkring Willemoesgade/Strandbygade i Esbjerg. En person indlagt på sygehuset med knivstik i maven. Flere personer anholdt, skriver politiet lidt efter klokken 13.
Lidt senere oplyser politiet, at sagen bliver efterforsket som et drabsforsøg.
Politiet skriver videre, at det ikke for nuværende har yderligere oplysninger.
/ritzau/











