Det amerikanske selskab Alphabet, der ejer Google og YouTube, kom ud af 2020 med et overskud på 40,3 milliarder dollar, svarende til 249 milliarder kroner.
Det viser Alphabets årsregnskab.
Blandt andet har de mange reklameindtægter hos Google fået overskuddet til at vokse, skriver nyhedsbureauet AFP.
Selskabet, der blot er lidt over 20 år gammelt, har over 132.000 ansatte på verdensplan.
Google har siden 2006 ejet videotjenesten YouTube.
/ritzau/











