I Myanmar kommer der ikke mange oplysninger ud om det militærkup, der fandt sted i landet tidligt mandag morgen lokal tid.
Det fortæller Danmarks ambassadør i landet, John Nielsen.
– Militæret har overtaget stort set alle tv-kanalerne og nogle af de store internetudbydere, så de kan åbne og lukke, når det passer dem, siger han.
I stedet prøver han at række ud til de kontakter, ambassaden har i civilsamfundet og andre steder i landet.
– Så prøver vi at sammenstykke et billede af, hvad der sker. Men der kommer ikke meget ud, som gør, at man med stor sikkerhed kan sige, hvor det bærer hen, lyder det fra ambassadøren.
Tidligt mandag morgen lokal tid blev Myanmars demokratisk valgte leder, Aung San Suu Kyi, anholdt. I stedet har militæret taget kontrol over landet i et år.
Suu Kyi vandt en jordskredssejr ved valget sidste år, men militæret hævder, at der har været udbredt valgsvindel. Dette afvises af landets valgkommission.
John Nielsen fortæller, at situationen i Yangon – landets største by – hvor han befinder sig, tirsdag eftermiddag lokal tid er rolig.
– Regeringen indførte mandag med kort varsel et udgangsforbud fra klokken 20 til klokken 05, så gaderne i morges var meget stille.
– Det er de stadig. Der er relativt få mennesker på gaden i forhold til normalt. Men der er også relativ ro, og der er ikke militær i gaden, siger han.
Oven på kuppet har den militære junta udpeget 11 nye ministre. Den nye leder er general Min Aung Hlaing.
Myanmars militær har i årtier siddet på magten i det sydøstasiatiske land. For ti år siden blev det næsten fem årtier lange jerngreb sluppet.
Hvad der kommer til at ske nu, er ifølge John Nielsen svært at sige. Han mener, at udviklingen de sidste otte til ti år nu er sat tilbage.
– Det er noget af det værste, der kunne ske. Demokratisk er der åbnet meget op de sidste ti år, og nu går man så tilbage igen.
– Landet har kæmpe problemer at slås med til daglig. Blandt andet Rohingya-krisen og corona, der økonomisk har ramt voldsomt. Mange hundredtusinder har mistet deres arbejde, siger den danske ambassadør.
Rohingyaerne er et etnisk muslimsk mindretal, der især holder til i delstaten Rakhine. Myanmar indledte i 2017 en voldelig kampagne mod den etniske gruppe, hvilket betød, at omkring 730.000 blev sendt på flugt til Bangladesh.
/ritzau/
