TV2: Små elever kan vende tilbage i skole

    Ifølge TV2 News vil elever i 0. til 4. klasse kunne vende tilbage i skole fra den 8. februar. De har været hjemsendt for at begrænse smitte med covid-19.

    Det skal regeringen havde fortalt til den covid-19 følgegruppe, der er nedsat i Folketinget.

    Regeringen indførte en større nedlukning af samfundet efter jul, da smitten med covid-19 var steget betydeligt og en ny, britisk variant truede med at gøre situationen endnu værre.

    I løbet har januar har nedlukningen dæmpet smitten betydeligt, og der har i de seneste uger været et stigende pres for at lade de mindste elever vende tilbage til skolen.

    Argumentet for er, at smitterisikoen er mindre hos børn samt at det hæmmer både børnenes trivsel, indlæring og deres forældres arbejdsevne, at holde dem hjemme.

    /ritzau/