Prins Henrik har i forbindelse med sin pensionering fra de officielle pligter i kongehuset frasagt sig sin titel som prinsgemal.
Det skriver TV2 og Ekstra Bladet.
Dermed skal han ikke længere tiltales som prinsgemal, men som hans kongelige højhed prins Henrik.
– Det er hans kongelige højheds egen beslutning at ændre sin titel til det mindre formelle prins Henrik. Prins Henrik finder, at det passer bedre til hans nuværende situation efter pensioneringen, siger hoffets kommunikationschef, Lene Balleby, til Ekstra Bladet.
Det var prins Henrik selv, der indførte titlen, fordi han var træt af titlen som netop prins.
/ritzau/