Lægemiddelagentur anbefaler AstraZenecas vaccine

    Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) anbefaler at godkende coronavaccinen fra AstraZeneca til alle over 18 år, fremgår det af en erklæring.

    Den endelige godkendelse er op til EU-Kommissionen. Den kan ventes snart, måske inden for få timer.

    Anbefalingen fra EMA kommer på et tidspunkt, hvor der er stor uenighed mellem EU-Kommissionen og AstraZeneca om leverancerer af vaccinen.

    AstraZeneca vil levere langt færre doser i første kvartal, end det var aftalt med EU, siger Kommissionen.

    /ritzau/