Højreekstremist får livslang fængselsdom for Lübcke-drab

    Højreekstremisten Stefan Ernst er ved en domstol i Frankfurt idømt livsvarigt fængsel for drabet på den tyske CDU-politiker Walter Lübcke i 2019

    Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

    Walter Lübcke var som medlem af kansler Angela Merkels parti CDU fortaler for en mere åben flygtningepolitik, da han i juni 2019 blev skudt i sin egen baghave af Stefan Ernst.

    Ud over Stefan Ernst var en anden mand tiltalt i sagen for medvirken til drabet.

    /ritzau/