Det seneste døgn er antallet af indlagte coronapatienter faldet med 54 til 684, viser den daglige opdatering fra Statens Serum Institut (SSI).
Det er det laveste niveau siden 20. december.
Af de 684 indlagte coronapatienter er 119 af dem på en intensivafdeling, og af dem får 89 hjælp til at trække vejret af en respirator.
Opdateringen fra SSI viser, at der siden mandag er registreret 652 nye smittede ud af 99.107 prøver for coronavirus. Det svarer til, at 0,66 procent af prøverne har vist et positivt svar.
Yderligere 20 er registreret døde med coronavirus. Dermed er der under hele pandemien registeret i alt 2030 dødsfald hos coronasmittede borgere.
/ritzau/











