Salget af Magasin du Nords ejer, Debenhams, får ingen betydning for Magasin i Danmark. Det oplyser selskabet til Ritzau.
– Vi fortsætter som hidtil med at eksistere her i Danmark som en juridisk selvstændig enhed i god form, siger økonomidirektør Peter Fabricius.
Britiske Debenhams har kæmpet med økonomien. Mandag er selskabet solgt til Boohoo for 460 millioner kroner.
Men det får altså ingen betydning for de danske forretninger.
– Magasin i Danmark er en økonomisk sund og veldrevet virksomhed med 150 år på bagen.
– Når en ny ejer på et tidspunkt melder sig på banen, så ser vi frem til samarbejdet, lyder det fra selskabets danske afdeling.
/ritzau/











